27. nov 2024
Nyhed
SAFE Sikring overtager Byens Låsesmed Grenaa
Richard Thomsen, der har drevet Byens Låsesmed Grenaa i over 20 år, overdrager ved årsskiftet forretningen til SAFE Sikring.
Handlen omfatter hele virksomheden, undtagen Richard, der har valgt at gå på pension. Vi har gennem årene haft et tæt og godt samarbejde, hvor vi har hjulpet hinanden med reservedele i akutte situationer, og det har været en styrke for begge virksomheder. Vi har suppleret hinanden godt, og det har været en vigtig del af vores succes.
For Richard har det altid været en prioritet, at hans kunder fortsat får den samme høje og pålidelige service, som de har været vant til. Derfor har han ønsket, at det skulle være et lokalt firma, der overtager, når han går på pension. Vi er glade for at kunne sikre, at hans kunder vil blive taget hånd om i samme ånd, og vi ser frem til at fortsætte arbejdet og levere den samme kvalitet og service.
Mekanisk og elektronisk sikring
Hos SAFE Sikring er vi fem medarbejdere, heraf tre faglærte låsesmede og to elektronikeksperter. Det betyder, at vi nu, udover traditionel mekanisk sikring, også kan tilbyde Richard’s tidligere kunder elektronisk adgangskontrol, alarmanlæg og videoovervågning.
Vi er blevet certificerede leverandører af Medeco-højsikkerhedslåse, som er kendt for deres unikke nøglekontrol og ekstra modstandsdygtighed. Det betyder, at vi nu kan tilbyde endnu bedre rådgivning og sikre vores kunder den rette løsning, uanset om det gælder private boliger, virksomheder, boligforeninger eller offentlige institutioner.
Vores certificering giver kunderne ekstra tryghed, og vi arbejder tæt sammen med forsikringsselskaberne for at sikre, at de relevante sikringsløsninger lever op til deres krav.
Private og erhverv
Med den øgede kapacitet kan vi nu løse større sikringsopgaver for vores kunder. Vi betjener en bred vifte af kunder, herunder private, offentlige og erhvervslivet, med både små og store løsninger.
Vi forventer en stigning i antallet af privatkunder, da den nye finanslov har udvidet servicefradraget, så det nu også omfatter installation af tyverialarmer og alarmsystemer. Dette gør det mere økonomisk fordelagtigt for private boligejere at opgradere sikkerheden i deres hjem med en certificeret låsesmed.
Kontakt os i dag for en skræddersyet sikkerhedsløsning, uanset om du har brug for en ny låsecylinder, hoveddørsikringeller et komplet adgangssystem til din virksomhed.
